Khruangbin - VEGA

Organized By VEGA

Location: VEGA

Enghavevej 40,København (55.668156, 12.543812)

Details

En bølge af transatlantisk thai-funk mellem Kung Fu og westerns 160,- plus gebyr Læs mere og køb billet: vega.dk/event/khruangbin-23669 ________________________________________________ På en Skype-forbindelse mellem London og Texas har de tre medlemmer i Khruangbin sendt instrumentale lydbidder, trommespor og baslinjer frem og tilbage over Atlanten. På debutalbummet The Universe Smiles Upon You flyder brikkerne sammen til en filmisk helhed af hypnotisk surf-soul og slow motion-funk. Med inspiration fra 60’erne og 70’ernes thai-funk har trioen skabt et psykedelisk udtryk, der lyder af verdenshjørner som Hawaii og Japan med bløde ekkoer af Marvin Gaye og Curtis Mayfield. ”We'd like to think we're somewhere in-between Funky Thai and Spaghetti Western. In our ideal world, we'd be playing JB's (John Bell) style grooves to a Kung-Fu movie directed by Sergio Leone” En filmisk drøm fra 60’ernes Thailand Khruangbin betyder ”maskinflue” eller flyvemaskine på thailandsk og symboliserer de høje luftlag og mange verdenshjørner, som musikken befinder sig i. Trioen består af Laura Lee på bas, Mark Speer på guitar og Donald Johnson bag trommerne. En egentlig forsanger har de ikke, da numrene med få undtagelser er instrumentale. På ”White Gloves” fortæller Lee og Speer med spøgelses-agtige vokaler en tragisk historie om en dronning, men derudover taler de stemningsmættede kompositioner for sig selv. ”A Calf Born In Winter” er ren zen med sit døsige groove, mens ”Dern Kala” lyder som en blomstrende kærlighedsaffære på et expresstog til 60’ernes Kina. __________________________________________________ Læs mere og køb billet: vega.dk/event/khruangbin-23669